déspot (-ți),
s.m. –
Tiran. – Mr.
dispot. Ngr. δεσπότης (
sec. XVI), și modern mai
ales la
formele der., din fr.
despote. – Der.
despotic, adj.;
despotie, s.f. (înv., regim al unui despot);
despotism, s.n., înv.,
despotismos (
sec. XVIII; cf. Gáldi 169).