teșchereá (-éle),
s.f. –
1. Certificat,
act. –
2. Permis,
pașaport. – Var.
tescherea. Mr.
teschire. Tc. (
arab.)
tezkere (Șeineanu, III, 121; Ronzevalle 63), cf. ngr. τεσϰερές,
alb., bg., sb.
teškere. – Der.
tescheregiu, s.m. (
secretar al
Marelui Vizir), din tc.
teskereci.