meremét (mereméturi),
s.n. –
Reparație,
preparare,
punere la
punct,
reglare. – Mr.
mirimete, megl.
mirimet. Tc.
meremet (Șeineanu, II, 257; Meyer 263; Lokotsch 1407; Ronzevalle 159), cf. ngr. μερεμέτι,
alb., bg.
meremet. – Der.
meremetisi, vb. (a
repara, a
regla), cf. ngr. μερεμετίζω (din ngr. după Gáldi 209);
meremetiseală, s.f. (
reparație).